NÆSESKYLNINGER

Ved gentagne udfordringer med tilstoppet næse og tilbagevendende bihulebetændelser kan det ofte være en god ide i perioder at skylle næsen med saltvand. Vi foreslår også ofte, at du skal skylle næsen en halv time inden, du bruger din næsespray, som vi har ordineret til dig.


Næseskylning kan gøres på flere forskellige måde. Enten ved hjælp af et næsehorn eller en skylleflaske "FLO", som vi anbefaler dig at bruge. Begge kan købes på apoteket.


Du kan enten købe saltblandingen med dit produkt eller vælge at lave det selv. Det gør du ved at blande 1 teskefuld almindeligt køkkensalt op i ½ liter afkølet (lunkent) kogt vand. Ideelt set bør saltet være uden jod, men dette kan ofte være svært at skaffe i Danmark. Afvent at køkkensaltet opløses helt i vandet.


Herefter presser du vandet ind i det ene næsebor og det skal herefter løbe ud af det andet næsebor. Når du har skyllet igennem 1 gang, kan du skifte side. Husk at lukke i svælget, når du skyller, da vandet ellers kan risikere at løbe ned i munden på dig.